X

Nyheder

SPAM

Svindlere udnytter fodbold-VM

Spam og falske websteder udnytter interessen for VM i fodbold i Brasilien.

Fodbold i net VM 2010
Af Vivian Bille Rasmussen 16/06-2014

Et eksempel er et websted, der lokker med videoer fra kampene. For at se videoerne skal man øjensynlig installere Flash Player. Men i virkeligheden er der tale om skadelig software.

Der cirkulerer også e-mails, som lover modtageren, at han har vundet en lodtrækning relateret til mesterskabet. Man skal dog ikke regne med at se de to millioner pund, som mailen lokker med.

Sikkerhedsfirmaet Zscaler advarer mod en Android-app, der lokker med nyheder fra kampene. Den indsamler en lang række informationer om brugeren og sender dem til en tredjepart.

Anonymous-bevægelsen har truet med angreb på virksomheder, der sponserer verdensmesterskabet.

Anbefaling
Vær forsigtig ved e-mails og websteder, der angiver at handle om verdensmesterskabet i fodbold.

Kilde: DK-CERT.dk

Emneord i denne artikel