X

Nyheder

OPSÆTNING

Få Microsoft-opdateringerne helt automatisk

Se hvordan du sætter din pc op, så den selv henter de seneste opdateringer fra Microsoft.

Microsoft logo
Af Stina Christiansen 23/07-2013

Sikkerhedsopdateringerne beskytter din computer mod nye og gamle trusler mod dit privatliv og din computer. Det er derfor en rigtig god idé at sikre dig, at du har tændt for Windows automatiske opdatering og derudover holde dig opdateret omkring opdateringer og trusler.

Hold automatisk alle Windows operativsystemer opdateret

En mulighed er at gå direkte til Microsoft Update og hente opdateringerne.
Du har måske allerede slået automatisk opdatering til. Det kan du tjekke, om du har på Microsoft Update siden. Kontrolpanelet med Windows Update åbner automatisk, og hvis du ikke har slået den automatiske opdatering til, bliver du guidet igennem alle trinene i processen.
Når du har sat det op, får du de sidste sikkerhedsopdateringer ind på din computer helt automatisk uden at skulle løfte en finger eller sætte et kryds i kalenderen.

Enkelte gange har Microsoft Update brug for din hjælp i forbindelse med opdateringer. I de tilfælde dukker der et lille ikon op på notifikationsbaren, som du skal klikke på for at komme videre med opdateringen. Men langt de fleste opdateringer klarer det på egen hånd uden din indblanding.

Bruger du Windows 8?

Når du sætter Windows 8 op, slår den automatisk opdateringerne til, så du ikke skal gøre noget. Det er kun, hvis du har valgt at slå denne funktion fra, at du selv skal gøre noget aktivt.

Windows Update installerer ikke noget på din computer uden at bede om din tilladelse.

Emneord i denne artikel