X

Opdateringer

OPDATER NU

Java udsender kritisk opdatering

Sørg for omgående at opdatere, da der rettes 50 sårbarheder.

Opdatering sikkerhed
Af Stina Christiansen 04/02-2013

Oracle har frigivet en kritisk sikkerhedsopdatering rettet mod alle installationer af Java JRE. Opdateringen bringer Java op på version 7 Update 13.

For at opsummere skal alle installationer opgraderes herunder:

  • JDK og JRE 7 Update 11 og tidligere versioner
  • JDK og JRE 6 Update 38 og tidligere versioner
  • JDK og JRE 5.0 Update 38 og tidligere versioner
  • SDK og JRE 1.4.2_40 og tidligere versioner
  • JavaFX 2.2.4 og tidligere versioner

Med denne sikkerhedsopdatering rettes flere end 50 unikke sårbarheder i Java JRE, hvoraf mindst én misbruges aktivt i drive-by og spear phishing angreb.

Det danske sikkerhedsfirma CSIS betragter denne sikkerhedsopdatering som værende yderst kritisk og vil tilråde alle at installere den med det samme. De har dokumentation for at en ny og hidtil ukendt sårbarhed i Java JRE, som ikke er identisk med den som blev hastelappet i forrige uge, misbruges i målrettede angreb.

En anden interessant observation er, at installationspakken ikke længere indeholder Ask toolbar. I tidligere installationer var denne bundlet med i Java JRE pakken, men Oracle har, sandsynligvis som følge af en del kritik, valgt at ekskludere den. Det syntes vi er en fornuftig beslutning.

Yderligere oplysninger hos Oracle

Hent opdateringen på Java.com

Emneord i denne artikel