X

Nyheder

Fupopkald - undgå at blive snydt

Af Vivian Bille Rasmussen 27/11-2017

TDC Group advarer mod fupopkald til danske mobilkunder fra udenlandske numre. Svindlen foregår ved, at der ringes op meget kort og lægges på, inden du når at registrere opkaldet. Men det ser ud som om, at du har et ubesvaret opkald. Ringer du tilbage, bliver du forbundet til en telefonsvarer i udlandet, og kommer til at betale en meget høj minutpris.

Sådan undgår du svindlen

TDC Group har tre gode råd til kunder, der får opkald fra numre, de ikke har i deres telefonbog:

  1. Tjek om det er et nummer, du kender.
  2. Tjek antallet af cifre. Starter nummeret med ”+45” skal der efterfølgende være otte cifre; hverken flere eller færre. Der må ikke indgå parenteser eller andre tegn i nummeret.
  3. Er du det mindste i tvivl, så lad være med at ringe tilbage.

Anmeld fupnummer til TDC Group

TDC Group vil gerne have så mange af disse opkaldsnumre som muligt, så vi kan lukke ned for opkald til de nummerserier, der ringes fra. Vi vil derfor opfordre de kunder, der er udsat for fupopkaldene til at oplyse disse numre til TDC:

Anmeld udenlandsk fupnummer

Er du faldet i fælden?

Hvis du er i tvivl, om du har ringet til et udenlandsk fupnummer, kan du med fordel holde øje med dit forbrug i Mit YouSee. Her kan du se, hvilke numre du har ringet til og prisen for de pågældende opkald.