X

Nyheder

SIKKERHEDS-INDSTILLINGER

Deler du Facebook med vennernes apps?

Alverdens apps kan hente oplysninger fra facebook - bestem hvilke dine venner skal kunne hente.

facebook logo
Af Stina Christiansen 11/04-2012

Når dine venner bruger forskellige apps, som trækker oplysninger fra facebook, kan de også trække oplysninger fra din side om dig.

Det kan være en app, som viser hvilken musik, du har hørt, om du spiller et bestemt spil, hvornår du har fødselsdag, din mailadresse, dit telefonnummer eller hvor du sidst har checket ind henne.

Når du deler noget på facebook, kan det nemt blive delt mere, end du ønsker, hvis du ikke har tilpasset facebooks-privatlivs-indstillinger.
Læs mere i artiklen Sådan gør du Facebook sikker

Har du ikke sikret dine oplysninger, så de ligger offentligt, kan applikationen også få adgang til dem. Men hvis du kun har delt dine Synes godt om-tilkendegivelser med dine venner, kan applikationen bede din ven om tilladelse til at dele dem.

Du kan kontrollere de fleste af de oplysninger, som andre personer kan dele med apps.

Sådan gør du:

Tryk på pilen i højre hjørne og vælg Privatlivs-indstillinger

Privatlivs-indstillinger

Tryk Rediger indstillinger ud for punktet Apps og websites

Apps og websites

Tryk Rediger indstillinger ud for punktet Hvordan personer overfører dine oplysninger til apps, de bruger

Hvordan personer overfører dine oplysninger til apps, de bruger

Her får du en liste frem, hvor du skal sætte flueben i de felter, som apps gerne må kunne trække fra dig.

Liste facebook privatliv

Hvis du ønsker at blokere applikationers adgang til dine oplysninger helt, skal du stoppe alle platformapplikationer. Det betyder, at du ikke længere kan bruge nogen spil, applikationer eller websites.

Under punktet Apps, du bruger kan du stoppe alle apps, hvis du ikke ønsker at nogen apps skal have adgang til dine oplysninger. Men tænk dig om, inden du sætter flueben her.

Emneord i denne artikel