X

Nyheder

OPDATER DIN PC

NemID under angreb

Det er vigtigt, at du holder din pc opdateret for at undgå at blive offer for it-kriminelle.

Health check stetoskop
Af Stina Christiansen 14/02-2012

Seneste uges omtalte angreb mod NemID, hvor Danske Bank kunder blev bestjålet et endnu ukendt beløb, siger noget om, at udenlandske it-kriminelle er ved at få øjnene op for det fælles danske sikkerhedssystem. Baggrunden for indbruddet er stadig under efterforskning, men det står klart, at der er tale om velorganiseret it-kriminalitet.

Flere danskere har nu selv oplevet, at selvom et system er designet ud fra stramme sikkerhedskrav, så som NemID, er det ikke nødvendigvis sikkert at anvende. Man har således selv ansvaret for den overordnede sikkerhed på PC’en, og kan ikke læne sig tilbage og stole blindt på systemer som NemID uden selv at foretage sikkerhedsforanstaltninger.

Hvad kan jeg gøre?

Et antivirusprogram er altid en god start, men i tilfældet med NemID blev antivirusprogrammerne omgået – selvom de var installerede og ellers fungerede efter hensigten.

Undersøgelser viser, at langt de fleste angreb skyldes, at brugeren mangler at opdatere programmerne, da hackerne anvender sårbarhederne som adgangsbillet til computeren, og dermed typisk omgår antivirusprogrammet.

I samarbejde med de danske banker, har det danske sikkerhedsfirma CSIS udviklet et program, som automatisk foretager opdateringerne for dig. Programmet hedder Heimdal og kan downloades gratis på CSIS' hjemmeside.
Du kan også finde andre opdateringsprogrammer på vores Værktøjsside.

Bankangreb CSIS

Emneord i denne artikel