X

Nyheder

PRIVATLIV

Nye profilindstillinger på Facebook

Indstil Facebook, så de rigtige ser dine opdateringer og personlige oplysninger.

facebook logo
Af Stina Christiansen 05/09-2011

Facebook har tilsyneladende ladet sig inspirere af opkomlingen Google Plus' måde at dele statusbekeder på. Her deler du nemlig alle dine venner ind i grupper, så du kan vælge, hvem du poster dine beskeder til. Det kan jo godt være, at din mor og din chef ikke skal have billederne fra festen i går.

Så når du skriver en ny statusbesked på Facebook, kan du fremover vælge, hvem der skal se den.

Du har tre muligheder:

  • Public, så alle kan se den,
  • Venner, så kun dem, du har på din venneliste på Facebook kan se
  • Brugerdefineret - til nogle bestemte, som du selv definerer enten ved at vælge nogle til eller fra eller vælge en prædefineret liste af venner

Status-muligheder Facebook

 

Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning i forhold til at beskytte sine private oplysninger.

Sådan laver du lister

Hvis du gerne vil have en liste for dine kolleger, din familie, veninderne og hvad du ellers kan finde på, så skal du vælge Konto - Rediger venner - Opret en liste via knappen over din venneliste.

Facebook_listenavn

Giv listen et navn og søg de venner frem, som skal med, og klik på dem, så de kommer med i gruppen.

Når du så skal opdatere din status, vælger du Brugerdefineret under hvem, du vil poste til, og vælger listen ved at skrive det, den begynder med under Specifikke personer, som vist på billedet herunder.

Facebook_lister


Du skal også være opmærksom på, at den så står til denne indstilling, næste gang du poster, og den husker hvem du har sat på under brugerdefinerede. Hvis du igen vil poste til alle dine venner, vælger du bare dette i dropdownen.

Når du skriver en statusopdatering, kan du også tagge folk sammen med dig og tilføje et sted.

Beskyt dit privatliv

De samme indstillinger kan du lave for hele din profil under Konto - Privatlivsindstillinger.

Derudover kan du under Profil og knappen Rediger profil for hvert punkt vælge hvem, der må se dine byer, fødselsdagen og de øvrige ting. Klik på person-ikonet yderst til højre på hver linje for at ændre dine indstillinger og husk at gemme til sidst.

Facebook_indstillinger

Læs mere på Facebook om at dele oplysninger

Læs mere på Facebook om de nye profilindstillinger

Emneord i denne artikel