X

Nyheder

VÆRKTØJ

Er din pc med i et botnet?

Tjek om din computer bliver brugt af kriminelle.

Hacker - Foto: ©iStockPhoto/Pali Rao
Af Stina Christiansen 09/06-2011

Kriminelle kan have overtaget din computer, uden at du ved det og bruge den til at udsende spam, hacke andre computere eller DDOS-angreb, hvor din maskine er én af mange, der angriber eksempelvis regeringers eller private firmaers servere.

Et botnet er en samling af botpc'er. En botpc, der også benævnes en zombie, er en pc, som er blevet inficeret, og som tillader en it-kriminel at få fjernadgang til pc'en via en bagdør. Ved at få kontrol over et stort antal botpc'er, opnår de it-kriminelle med dette netværk en meget stor kommunikations- og regnekraft, som kan benyttes til kriminelle formål.

Tjek din pc

Tre forskellige sikkerhedsfirmaer har lavet sikkerheds-software, som du kan tjekke din pc igennem med. Programmerne kan finde den skadelige  software, som hackerne har lagt på din computer for at få kontrol over den.

Du finder links til de tre programmer hos den tyske sikkerhedssammenslutning, The Anti-Botnet-Advisory Centre, hvor der også er gode råd om hvordan, du skal bruge programmerne og eksempelvis tage en backup først.
Siden er på dansk, men enkelte skærmbilleder og henvisninger kan være på tysk.

Tjek din pc for skadelig software

Fire generelle gode råd til at sikre din pc:

  • Tjek om din pc er inficeret
  • Hold din pc opdateret
  • Installer et antivirusprogram
  • Brug en firewall

Se mere på værktøjs-siden for at finde links til virusscanner, opdaterings-tjekker og andet software.

Emneord i denne artikel