X

Nyheder

10 tegn på, at din pc har virus

Se om din computer har nogle af tegnene på at være inficeret med virus.

orm
Af Stina Christiansen 31/08-2010

Vi kan ikke forestille os at leve et liv uden nettet nu om dage. Men der findes også masser af ting derude, som vi meget gerne vil være foruden. Hver gang vi surfer, kan vi risikere at komme hjem med mere, end vi regnede med.
Det er altid en god idé at tjekke filer og dokumenter, inden du lægger dem på din pc eller installerer noget. Og du kan også tjekke, om du har en virus på din pc med forskellige værktøjer.

Men nogle gange er det bare ikke nok til at finde ud af, om ens pc har fået en virus. Mange vira er designet af deres bagmænd, så de kan snige sig rundt, uden at du opdager dem.

Uvelkomne gæster

Men disse ti tegn kan være med til at afsløre en uvelkommen gæst på din pc. Det er PandaLabs, Panda Security's anti-malware laboratorium, der har offentliggjort de 10 hyppigste tegn på infektioner, så alle kan finde ud af, om de bør tage særlige forholdsregler på deres pc.

1. Min pc taler til mig: Der findes alle mulige slags pop-ups og beskeder på computeren, der enten reklamerer for sikkerhedsprodukter og siger, at din pc er inficeret og har brug for yderligere software. Dette er et typisk tegn på en infection. Enten er der spyware på din pc, eller du har fået et falsk antivirusprogram installeret.

2. Min pc kører utroligt langsomt. Det kan være symptom på mange forskellige ting blandt en virus. Hvis din pc er blevet inficeret af for eksempel en virus, en orm eller en trojansk hest, så kan de sætte gang i en masse opgaver, som bruger en masse af computerens ressourcer. Det får systemet til at køre langsommere end normalt.

3. Programmer vil ikke starte op. Har du prøvet mange gange at køre et program fra startmenuen eller skrivebordet, uden at der sker noget? Nogle gange er det endda et andet program, der starter op. Som i det tidligere eksempel kan dette også være noget helt andet,  men det er i hvert fald et symptom, som fortæller én, at der er noget galt.

4. Jeg kan ikke forbinde til internettet, eller det kører meget langsomt. Et andet tegn på infektion er ikke at kunne komme på nettet, selvom det også kan skyldes et problem med din udbyder eller router. Du har måske også en forbindelse, der kører langsommere end normalt. Hvis din pc er blevet smittet, kan de skadelige programmer være i gang med at forbinde sig til en hjemmeside eller åbne separate sessioner, som dermed reducerer den båndbredde, du har til rådighed eller gør det praktisk talt umuligt at bruge nettet.

5. Når jeg går på nettet, så åbnes alle mulige slags vinduer, eller browseren viser sider, jeg ikke har bedt om. Dette er endnu et sikkert tegn på infektion. Mange trusler er designet, så de kan dirigere trafik til bestemte hjemmesider mod brugerens vilje og kan endda forfalske hjemmesider, så du tror, at du er på en legitim side, når du i virkeligheden er blevet ført til en ondsindet efterligning.

6. Hvor er mine filer henne? Forhåbentlig er der ikke nogen, der har haft behov for at stille sig selv den slags spørgsmål, selvom der findes trusler rundt omkring, som er lavet sådan, at de kan slette krypteret information og flytte dokumenter fra et sted til et andet. Hvis du oplever dette, er der virkelig grund til bekymring.

7. Uha - mit antivirus-program er forsvundet, og min firewall er slået fra. En anden typisk karakteristik ved mange trusler er, at de slår sikkerheds-softwaren fra (firewall, antivirus og lignende), som er installeret på computeren. Hvis en ting slår fra, kan det bare være en fejl i softwaren, men hvis du oplever, at alle dine sikkerheds-produkter er slået fra, så er du næsten helt sikkert blevet inficeret.

8. Min computer taler et mærkeligt sprog. Hvis der kommer små insekter på skærmen, som spiser af skærmen, du får kinesiske eller russiske tegn og andet mærkeligt, kan du næsten også sætte dine penge på, at du har en virus eller andet ubehageligt.

9. Mangler du filer fra computeren, som du skal bruge for at spille et spil, køre et program eller andet? Igen - det kan være tegn på en inficeret pc, men ufærdig eller ukorrekt installation af programmer kan også være en forklaring.

10. Min computer er blevet vanvittig - virkelig. Hvis computeren begynder at få sin egen personlighed, den har sendt mails afsted uden din medvirken, gået på nettet eller åbnet programmer, så kunne din pc nemt være inficeret med noget snask.

Tjek om din pc har virus med virusscanneren

Emneord i denne artikel