X

Nyheder

OPDATER DIN PC

Giv din pc et gratis Health Check

Hold din computer frisk, sund og opdateret. Få et gratis online sikkerhedstjek af den.

Health check stetoskop
Af Stina Christiansen 11/06-2009

En computer med opdaterede programmer har mindre risiko for, at it-kriminelle tvinger sig adgang til den.

Men det er et stort arbejde at holde det hele opdateret. Det problem har TDC og F-Secure heldigvis løst for dig nu.

Programmet Health Check kører alle programmer på din pc igennem. Slutresultatet er en tilstandsrapport, hvor du kan se hvilke programmer, der skal opdateres. Der er endda links til de forskellige leverandørers hjemmesider, så du med et klik kan få klaret opdateringen.

Det er meget vigtigt at:

  • tjekke, om din software er opdateret med nyeste version eller patch
  • tjekke, at du kun har programmer installeret på din computer, som du bruger
  • slette programmer og add-ons, som du ikke bruger mere
  • tjekke, at din antiviruspakke er fuldt opdateret

Tjek din pc nu

Sådan gør du

  1. Klik på linket
  2. Vælg sprog og læs og accepter licensvilkårene ved at sætte flueben i feltet.
    Tryk på Kør kontrol.
  3. Når scanningen er færdig, vises oversigten.
    Det første punkt giver dig et overblik.

    PC Health Check F-Secures version
    Punkt 2 kigger på, om der er fundet en tjeneste, der kan tage sikkerhedskopi af dine data.
  4. Når du kommer til punkt 3 Software, scannes din pc igen kortvarigt, og du får nu en oversigt over de programmer, der bør opdateres.

    PC Health Check F-Secures version
  5. Klik videre med Næste-pilen til Løsninger under punkt 4 for at se, hvad du skal gøre for at afhjælpe de forskellige problemer.  Ud for de programmer, der skal opdateres, ligger en knap, der hedder Vis detaljer og en anden, der hedder Løsning.
  6. Skal du opdatere dine programmer, klikker du på Løsning og herefter Opdater for at hente den nyeste version af det pågældende program.
  7. Du kan gå frem og tilbage mellem de fire punkter på fanebladene, som du vil ved hjælp af Tilbage og Næste knapperne nederst i feltet.

Ubeskyttet over for virusangreb

F-Secures Health Check undersøger din computers sikkerhedsindstillinger og svagheder i softwaren, der kan være skyld i, at din computer ikke er beskyttet mod virusangreb, spyware og andre grimme ting.

Selvom du har slået automatisk opdatering til i mange af dine programmer, er der mange andre applikationer, som du ikke lige tænker på.
Programmer som Adobe Acrobat, QuickTime, Real Player, Flash Player, WinZip, Skype, Yahoo Messenger og Windows Live Messenger. Og hvad med alle de mange forskellige plug-ins, som du har installeret gennem tidernes løb, men for længst har glemt? Alle disse applikationer kræver også opmærksomhed.

Gør det derimod til en god og computersund vane, at: 'en opdatering om dagen holder vira for døren'. Brug Health Check til at diagnosticere, hvilke andre sikkerhedsforanstaltninger, du har behov for. Minimer din computers sårbarheder og styr udenom botnets. Sørg for at du ikke deler dine kreditkort informationer med onlinekriminelle.

Det at have en sund og sikker computer giver dig bedre performance og mere ro i sindet. Og ikke nok med det, du er samtidig med til at bidrage til sikkerheden for alle, der bruger internettet.

Tjek din pc nu

Emneord i denne artikel